:
:
Den internationale ekspansion i Kristensen Group blev indledt i Tyskland i slutningen af 2002, hvor grunden til det første projekt – Marinapark Scharmützelsee sydøst for Berlin – blev købt og projektudviklingen påbegyndt.
Selvom starten fandt sted i en periode, hvor den tyske konjunktur var på et absolut lavpunkt, var introduktionen af Kristensen konceptet med skandinaviske feriehuse i topkvalitet og med luksusindretning en stor succes lige fra begyndelsen. Ved salgsstarten af de første huse i påsken 2004 blev området besøgt af mere end 4-5.000 mennesker og næsten 40 huse solgt – en hidtil uset situation i Tyskland.
Nu 6 år senere er Kristensen Group den førende udbyder af ferieboliger i Tyskland med en række succesrigt gennemførte projekter med flere hundrede solgte feriehuse samt kommende projekter med i alt op til 1.000 ferieboliger fordelt over hele landet.
Kristensen Group beskæftiger ca. 20 medarbejdere i hovedsædet i Berlin. Selskaberne ledes af direktør Per Barlag Arnholm, som lige fra den første dag har været ansvarlig for gruppens aktiviteter i Tyskland. Holdingselskabet Kristensen Group Deutschland AG har en professionel bestyrelse som ledes af advokat Dr. Thomas Reichelt, Hamburg.
Få et samlet overblik over vore projekter i Tyskland:
I badebyen Großenbrode, i nærheden af øen Fehmarn, ligger projektet "OstseeApartments Fehmarnsund". Projektet er beliggende direkte på strandpromenaden, kun få skridt fra molen og tæt på marinaen, og består af 34 lejligheder i et stilfuldt og traditionelt design.
I den kendte ferieby Horumersiel Schillig på den tyske Nordsøkyst er Kristensen Group Tyskland ved at udvide det allerede etablerede NordseeResort Friesland. Projektet består af 96 lejligheder og 18 penthouses med en unik beliggenhed direkte på havnefronten.
Kun få skridt fra stranden og Østersøpromenaden ligger 92 fuldt udstyrede lejligheder på cirka 57 til 116 m² boligareal, med rummelige altaner og terrasse. Lejlighederne ligger i et kompleks på 18 bygninger midt i en malerisk park.
Direkte ved den vidunderlige Lübecker Bucht i umiddelbar nærhed af Lübeck og Hamburg bygger vi "Strandpark Lübecker Bucht", et stort projekt med 104 luksuriøse huse direkte ved stranden, med masser af fritidstilbud og store muligheder for et lukrativt lejeudbytte.
Ca. 40 km nord for Berlin, omgivet af det maleriske landskab på Schorfheide og direkte ved Werbellinsees bred, opfører vi "MarinaResidenz Schorfheide“. Her opstår der ca. 70 feriehuse med et beboelsesareal mellem 75 og 110 m², samt egen liggeplads i marinaen, som befinder sig direkte ved grunden.