Kontrakt

Kristensen Group har udviklet ”5 om Nøglen” med det mål, at det hele skal være så enkelt og billigt som muligt. Vi har sammen med vore danske og spanske advokater udarbejdet en samejeaftale og en fordelingsnøgle, som på enkel vis regulerer de praktiske forhold omkring det at eje et hus sammen med andre.

For at skabe størst mulig grad af tryghed både omkring investeringen og den fremtidige brug har vi skabt et regelsæt med klare spilleregler, som de enkelte ejere enten kan overtage eller ændre efter behov. Baseret på de mange danske ejere, har ejerforeningen også valgt en dansk ledelse, hvilket er en vigtig del af den samlede tryghedspakke. Ikke kun sørger ejerforeningen for den udvendige vedligeholdelse af huset, poolen og haveanlægget, men bestyrelsen er herudover altid klar med gode råd og tips omkring det at have eget hus på Mallorca.

5 x 2 uger

Kristensen Group har endvidere indgået aftale med et lokalt serviceselskab, som kan løse alle praktiske opgaver som f.eks. slutrengøring, udluftning, klargøring, indvendig vedligeholdelse etc. Hele konceptet er baseret på, at alt skal være så enkelt så muligt, så man som ejer af en af de 5 nøgler kan opleve Mallorca og nyde livet nu – og spare op, mens man gør det.

Samejekontrakten regulerer også fordelingen af de 10 uger, som hver enkelt ejer af en nøgle har til rådighed om året. Kristensen Group har udarbejdet en kalender med en rullende fordeling af de 10 uger fordelt på 5 x 2 uger, men ejerne har selvfølgelig ret til selv at bytte uger eller aftale en helt ny fordeling. Der er afsat 2 uger om året til hovedrengøring og evt. vedligeholdelsesarbejder.

Billedgalleri