La Boheme

Beliggenhed

Den spændende kystlandsby Cala Rajada ligger på en lille klippehalvø på  det østlige Mallorca, kun 65 km fra hovedstaden Palma, svarende til ca. 50 min. kørsel ad den nye motortrafikvej.

Der er ca. 2.500 indbyggere i byen, der er omkranset af bjerge og pinjeskove. Talrige caféer, barer og iskiosker samt promenaden giver besøgende lyst til at slentre rundt og slå sig ned. Om aftenen indbyder restauranter og diskoteker til fest og dans. Hele året rundt kan man opleve typiske mallorcinske fester og festdage.
 
Navnet Cala Rajada (på dansk: Rokkebugt) stammer tilbage fra det i sin tid vigtigste erhverv på stedet, nemlig fiskefangst. I dag er Cala Rajada stadig den næststørste fiskerihavn på øen. De friskfangede lækkerier tilbydes direkte på stedet. I dag finder man - ud over fiskerbåde - også moderne trawlere, sejlbåde samt udflugts- og motorbåde i den historiske havn. En hurtigbåd sejler passagerer til naboøen Menorca med en overfartstid på kun 75 min.


Vis stort kort

Landskabet rundt om Cala Rajada er præget af små maleriske bugter, dale, fyrre- og pinjeskove samt de fredede naturområder Sa Mesquida, Munt Cros og Val de Canyamel. Der er ligeledes tre vidunderlige strande i umiddelbar nærhed af La Boheme projektet, den nærmeste Son Moll er mindre end 5 minutters gåafstand.

Det krystalklare vand og det fine, hvide sand på strandene rundt om Cala Rajada bliver på grund af den høje kvalitet og renhed år efter år tildelt det Blå Flag, og Cala Agulla stranden er flere år i træk kåret som den næstbedste strand på Mallorca af det største tyske dagblad.
 
Cala Rajada er også meget populær blandt sportsfolk. I nærheden af kystbyen ligger der såvel 4 golfbaner med international standard og flere end 90 tennisbaner. I øvrigt stammer tennisstjernen Rafael Nadal fra området, og han startede sin tenniskarriere i den lokale tennisklub Aquait.

Derudover kan man i Cala Rajada også dyrke vandsport, ride, spille fodbold, jogge, vandre, cykle – eller ganske enkelt fra sin liggestol på terrassen i La Boheme nyde solen og følge, hvordan den langsomt synker ned i horisonten.